Auxilium Infrastructure Partners' perspektiv på BESS-mætning i DK1 og DK2
Batterilagring skalerer hurtigt i det nordiske elsystem, og i Danmarks to prisområder samler investorernes bekymring sig i stigende grad om ét spørgsmål: Hvad sker der, når disse markeder mættes?
Spørgsmålet peger i den rigtige retning, men er forkert stillet. Det, vi observerer i DK1 og DK2, er ikke værdi, der forsvinder — det er værdi, der flytter sig. Knaphedsdrevet prissætning afløses af konkurrencemæssig ligevægt, og den omfordeling favoriserer nogle anlægskonfigurationer og straffer andre.
I udbygningens tidlige fase var batteriøkonomien drevet af knaphed. Hurtig fleksibilitet var en mangelvare, og Energinets kapacitetsprodukter for FCR og aFRR clearede på niveauer, der afspejlede den knaphed.
Batterierne kom ind som pristagere og hentede høje, relativt stabile indtægter. Det regime er nu ved at lukke.
Clean Horizon Battery Storage Index giver en nyttig linse på denne overgang, men signalet skal fortolkes med omhu. Danske lagringsindtægter er fortsat stærkt markeds- og konfigurationsspecifikke, og de seneste datapunkter peger på stigende pres på indtægtsgrundlaget for kort varighed, særligt hvor batterier konkurrerer direkte i standardiserede reserveprodukter. Fra et driftsperspektiv ser vi denne dynamik opstå tidligere i DK1, med DK2 følgende efter med en forsinkelse.
Dette er ikke mætning i betydningen et skrumpende marked. Markedet gør det, det er designet til. Batterisystemer er i høj grad replikerbare: ensartede omkostningsstrukturer, sammenlignelig ydeevne og stadig mere konvergerende optimeringsstrategier. Efterhånden som flere af disse anlæg går ind i standardiserede produkter, flader udbudskurven ud, og marginalprisen konvergerer mod omkostningen for det marginale batteri frem for de ældre anlæg. Faldende kapacitetspriser afspejler i den sammenhæng stigende systemeffektivitet snarere end strukturel svaghed i aktivklassen.
Det vigtigere skifte ligger i systemets adfærd. Efterhånden som batterierne breder sig, ændrer de, hvordan systemet fungerer. Frekvensafvigelser korrigeres hurtigere, ubalancer udlignes tidligere, og ekstreme kortvarige prishændelser bliver sjældnere. Systemet bliver strammere og mindre volatilt ved høj frekvens, og det har direkte konsekvenser for indtægtspuljerne. Værdi knyttet til hurtige, kortvarige hændelser bliver mindre udtalt, mens ubalancer af længere varighed bliver stadig vigtigere.
Denne dynamik er særligt relevant i en dansk kontekst. Elsystemet formes i stigende grad af vind, hvilket giver længere perioder med overskud og vedvarende knaphed ved lav produktion. Det er ikke flygtige hændelser; de udspiller sig over flere timer og i nogle tilfælde over flere sammenhængende dage. Efterhånden som VE-andelen stiger, intensiveres disse dynamikker snarere end at aftage.
Det er her, skellet mellem lagring med kort og lang varighed (>3MWh) bliver økonomisk afgørende.
Batterier med kort varighed, typisk konfigureret omkring en til to timer, er strukturelt koncentreret i hurtige systemydelser. De konkurrerer i de samme produkter, over de samme tidshorisonter, mod stadig mere ensartede anlæg. Dette segment er derfor mest udsat for standardisering og priskonvergens. Vores driftsmæssige vurdering er, at anlæg med begrænset varighed i stigende grad er prissættende i dele af reserveproduktstakken i visse timer, hvilket forstærker presset.
Lagring med længere varighed opererer under en anden økonomisk profil. Ved at udvide den tidshorisont, energien kan flyttes over, får disse anlæg adgang til et bredere og mindre mættet sæt af værdipuljer: vedvarende balancering, intraday-positionering, day-ahead-arbitrage og — stadig mere relevant frem mod Nordens planlagte tilslutning til den europæiske MARI-platform i 2027 — mFRR-energiaktivering. De matcher den type volatilitet, der består i et VE-domineret system: ubalancer over flere timer frem for afvigelser sekund for sekund.
Varighed fungerer i det lys som en strukturel differentiator snarere end en teknisk parameter. Den flytter anlægget ind i segmenter, hvor substitutionen er lavere, konkurrencen mindre koncentreret og værdien tættere knyttet til systemets underliggende fundamentale forhold.
For investorer er konsekvensen evolution snarere end forringelse. Værdien bevæger sig væk fra standardiserede kapacitetsprodukter og mod mere komplekse, tidsafhængige, systemdrevne muligheder. I markedets første fase var afkastet primært drevet af adgang til højt prissatte ydelser. I den næste fase bliver det drevet af, hvordan anlæggene er konfigureret og drevet — herunder hvor effektivt en portefølje kan skifte mellem markeder, når forholdene ændrer sig.
Det kræver en tilsvarende justering af, hvordan projekter vurderes. Eksponering mod et enkelt marked, særligt mod kapacitetsdrevne indtægtskilder, bliver stadig mere skrøbelig. Lineære skaleringsantagelser bliver mindre pålidelige, i takt med at markedsdybden vokser. Robusthed kommer af at operere på tværs af flere markeder, indfange værdi over forskellige tidshorisonter og tilpasse sig skiftende systemforhold. For AIP er dette ikke et fremtidsscenarie; det er den ramme, vi allerede anvender, når vi udvikler og driver anlæg i DK1 og DK2.
Det relevante spørgsmål er ikke, om disse markeder mættes, men hvor i den udviklende værdikæde et givet anlæg er placeret — og om dets varighed, konfiguration og fleksibilitet til at skifte mellem markeder matcher der, hvor systemet er på vej hen, snarere end der, hvor det har været.
Hos Auxilium Infrastructure Partners arbejder vi løbende med disse dynamikker i både udvikling og drift i DK1 og DK2. Vi deler altid gerne vores perspektiv med investorer og partnere, der navigerer i denne omstilling.