Hvis du planlægger en solpark, et datacenter, et batterianlæg eller et industrielt elektrificeringsprojekt i Danmark, er du sandsynligvis stødt på en ubekvem sandhed: Det kan nu være sværere at sikre en nettilslutning end at finansiere selve projektet.
I marts 2026 satte Energinet — Danmarks transmissionssystemoperatør — alle nye nettilslutninger i bero.¹ Årsagen: Projekter for cirka 60 GW venter i køen, næsten 10 gange Danmarks maksimale elforbrug på omkring 7 GW.
Denne artikel forklarer:
Hvad der udløste kapacitetskrisen i elnettet
Hvor lang tid tilslutninger kan tage
Hvad Holland og Storbritannien kan lære os om, hvad der kommer
Hvad det betyder for jeres projekter og eksisterende netaktiver
Den nye flaskehals: Derfor er nettilslutninger sværere at få end finansiering
Danmark er gået ind i en periode, hvor netadgang — ikke kapital, ikke tilladelser — kan være den bindende begrænsning for energiprojekter.
Tallene fortæller historien:
60 GW projekter venter på nettilslutning¹
~7 GW maksimalt elforbrug i Danmark¹
28.400 MW i nye tilslutningsanmodninger alene i 2025²
Det er ikke et midlertidigt efterslæb. Det er et strukturelt misforhold mellem elektrificeringens tempo og infrastrukturudbygningens tempo.
Energinets pause, annonceret i marts 2026, gælder alle nye projekter i mindst tre måneder "eller indtil der er et samlet overblik over konsekvenserne af den aktuelle efterspørgsel, og nye tiltag er implementeret for at øge kapaciteten".¹ Eksisterende tilslutningsaftaler fortsætter, og private kunder er ikke berørt.
Men for udviklere af store projekter er budskabet klart: Æraen med ukompliceret netadgang er forbi.
Elektrificeringsbølgen, der driver tilslutningsefterspørgslen
Hvorfor voksede efterspørgslen så hurtigt? Energinet henviste til, at elektrificeringen skete "meget hurtigere end forventet", og fremhævede specifikt, at "omfanget af nye store forbrugsprojekter som datacentre, batterier og Power-to-X-anlæg ikke kunne have været forudset".¹
Efterspørgslen kommer fra flere sektorer samtidig:
Datacentre kræver ti- til hundredvis af megawatt med høj udnyttelsesgrad. I modsætning til varierende forbrug trækker datacentre strøm konstant og belaster den grundlæggende infrastruktur.
Batteriparker har brug for nettilslutning til både opladning (forbrug) og afladning (eksport) og kræver ofte tovejskapacitet, som ikke var forudset i netplanlægningen.
Power-to-X-anlæg til produktion af brint og e-fuels udgør helt nye forbrugskategorier, der ikke fandtes i tidligere infrastrukturplaner.
Sol- og vindparker udbygges fortsat hurtigt, men de skal også bruge netadgang for at eksportere strøm — og nogle steder er netselskabernes transformerstationer allerede fyldt op.
Industriel elektrificering, hvor produktionen skifter fra gasfyrede processer til elektriske alternativer, skaber nyt forbrug på eksisterende industrilokationer.
Ladeinfrastruktur til elbiler, særligt lynladehubs, tilføjer koncentreret forbrug i specifikke netpunkter.
Hver af disse sektorer voksede hurtigere end infrastrukturplanlæggernes fremskrivninger. Tilsammen overvældede de systemet.
Sådan fungerer det danske elnet: TSO- vs. DSO-ansvar
At forstå tilslutningsprocessen forklarer, hvorfor udbygningen tager så lang tid.
Transmissionssystemoperatøren (TSO)
Energinet driver Danmarks højspændte transmissionsnet (132 kV og derover). Store forbrugere — datacentre, industrianlæg, produktion i stor skala — tilsluttes typisk direkte til transmissionsnettet.
Netselskaberne (DSO'er)
Flere regionale netselskaber driver distributionsnettene på mellem- og lavspændingsniveau:
Radius (hovedstadsområdet)
N1 (dele af Sjælland og Jylland)
Cerius (dele af Sjælland)
Andre regionale operatører
Mindre forbrugere og decentral produktion tilsluttes gennem netselskaberne.
Tilslutningsprocessen:
Projektudvikleren ansøger hos det relevante netselskab eller direkte hos Energinet
Der gennemføres en gennemførlighedsanalyse (typisk 3–6 måneder)
Nettilslutningsaftale underskrives, og kapaciteten reserveres
Hvis det lokale net skal udbygges, koordinerer netselskabet med Energinet
Infrastrukturen bygges (det er her, årene går)
Projektet tilsluttes og sættes i drift
Den kritiske begrænsning: Mange af netselskabernes transformerstationer er allerede ved eller tæt på kapacitetsgrænsen. Nye store projekter kræver ofte både DSO-opgraderinger OG opstrøms transmissionsudbygning fra Energinet. Disse kaskadeafhængigheder multiplicerer tidslinjerne.
Kim Willerslev Jakobsen, Energinets direktør for systemansvar, bemærkede: "Det påvirker ikke kun kunder, der er direkte tilsluttet transmissionsnettet, men kan også mærkes i de lokale distributionsnet."¹
Derfor kan nye tilslutninger tage 5–10 år
Netinfrastruktur følger ikke softwareudviklingens tidslinjer.
Typiske faser i en stor infrastrukturudbygning:
Planlægning og godkendelse af netudbygning: 2–4 år
Opførelse og idriftsættelse: 2–4 år
Samlet leveringstid for infrastruktur: 4–8 år
På tværs af EU tager tilladelsesprocessen for transmissionsprojekter i gennemsnit 14–17 år.³ Det meste af tiden går med lovgivning og erhvervelse af arealrettigheder — ikke anlægsarbejde. Som en TenneT-direktør bemærkede, er "kun de sidste to år anlægsperioden" i et typisk 10-årigt projekt.⁴
Yderligere flaskehalse:
Hardwarebegrænsninger: Begrænset globalt udbud af store transformere; lange leveringstider på højspændingskoblingsudstyr
Menneskelige ressourcer: Mangel på kvalificerede netingeniører i hele Europa
Konkurrerende prioriteter: Netoperatører, der håndterer vedligehold, opgraderinger og nye tilslutninger på samme tid
Danmarks udbygningsplaner:
Trods udfordringerne accelererer Energinet investeringerne. Den langsigtede udviklingsplan 2024 (LUP24) skitserer:⁵
2.700 km ekstra net frem mod 2030
3.000–4.000 km mere frem mod 2050
Antallet af transformerstationer stiger fra 197 til 257 frem mod 2030
36 mia. DKK i investeringer frem til 2027 (9 mia. DKK årligt)
Det er næsten en fordobling af det tidligere investeringsniveau på 5,3 mia. DKK i 2023. En rammeaftale på 10,5 mia. DKK med Siemens Energy skal levere cirka 50 nye eller forstærkede 150 kV-transformerstationer over fire år.
Alligevel har Energinets CEO udtalt, at selv disse investeringer "slet ikke er nok" i forhold til den aktuelle vækst i efterspørgslen.
Det skjulte problem: Zombieprojekter i tilslutningskøen
Ikke alle de ventende 60 GW bliver reelt bygget.
"Zombieprojekter" er spekulative ansøgninger eller ansøgninger i tidlig fase, der holder deres plads i køen uden at bevæge sig mod opførelse. Under først til mølle-systemer har udviklere incitament til at ansøge tidligt — også for projekter, der måske aldrig bliver realiseret.
Storbritanniens erfaring illustrerer omfanget. Før reformerne rummede den britiske kø 700 GW projekter — fire gange den kapacitet, der er brug for i 2030.⁶ Virksomheder ventede op til 15 år på tilslutning.
Efter indførelsen af modenhedsbaseret prioritering og "use it or lose it"-regler faldt køen til 283 GW — en reduktion på 60%.⁶ Ansøgninger om batterilagring faldt fra 240 GW til 83 GW; sol fra 210 GW til under 70 GW.
Hvad det betyder for Danmark: Det reelle efterslæb af byggeklare projekter er sandsynligvis langt mindre end 60 GW. Når Danmarks nye prioriteringsregler får fuld effekt, vil mange spekulative ansøgninger formentlig blive fjernet eller nedprioriteret.
Hvad Holland og Storbritannien kan lære Danmark
Begge lande giver et forvarsel om, hvordan flaskehalse i nettet ser ud, når de modnes — og hvordan de kan håndteres.
Holland: 10+ års ventetid
Holland demonstrerer alvorlige flaskehalse i nettet:⁴
TenneTs venteliste: 212 anmodninger på i alt 38 GW
Regionale DSO-ventelister: 14.044 anmodninger på 9 GW
8.000 virksomheder venter på at kunne føde el ind i nettet
12.000 virksomheder venter på at kunne bruge mere strøm
I Noord-Holland står mange områder over for "mindst ti års" ventelister for store elforbrugere. Zuid-Holland, den sidste provins med plads til store forbrugere, har nu nået sin grænse.
Holland implementerer flaskehalshåndtering (congestion management) gennem tidsafhængige transportrettigheder (TDTR-kontrakter) og fleksibilitetskrav. Men det er delløsninger — ny infrastruktur er stadig år væk.
Storbritannien: Store køreformer
Storbritannien greb hårdt ind. Myndighederne erstattede først til mølle med prioritering baseret på:⁶
Overensstemmelse med nationale energimål
Projektparathed (plantilladelse, sikrede arealrettigheder)
Bidrag til målene for ren energi
Resultater:
700 GW kø reduceret til 283 GW
Over 300 GW projekter taget ud af aktiv behandling
Forventes at frigøre op til £40 mia. i årlige investeringer
Regeringen fremhævede, at det ville accelerere udrulningen af vedvarende energi og lagring ved at prioritere byggeklare projekter frem for spekulative ansøgninger.
Danmarks svar
Danmark er begyndt at gennemføre lignende reformer. Fra 1. februar 2026 erstattede Energinet først til mølle med "first-ready, first-served".⁷
Under det nye system prioriteres projekter, der kan dokumentere:
Sikret plantilladelse
Bekræftede arealrettigheder
Dokumenteret finansiel forpligtelse
Overensstemmelse med nationale energimål
Europa-Kommissionens vejledning om effektive nettilslutninger (C/2025/8473) anbefaler denne tilgang i hele EU, herunder milepælsbaseret fremdriftsopfølgning og sanktioner ved manglende overholdelse.⁸
Kan netbegrænsninger forsinke den grønne omstilling?
Flaskehalsen i nettet er ikke kun et dansk problem. På tværs af EU:³
1.700 GW vedvarende energiprojekter sidder fast i netkøer
Det er 3 gange det, EU skal bruge for at nå VE-målene for 2030
I 2024 gik €7,2 mia. vedvarende produktion tabt til curtailment på grund af netbegrænsninger
40% af Europas elnet er over 40 år gammelt
EU's energikommissær Kadri Simpson advarede: "Hvis vi ikke opgraderer netinfrastrukturen meget hurtigt, når vi ikke vores 2030-mål."³
Investeringsgabet er betydeligt:
Nuværende EU-netinvesteringer: €23 mia./år
Krævet frem mod 2030: €584 mia. i alt (cirka €38 mia./år)³
Specifikt for Danmark:
Landet sigter mod at firedoble elproduktionen fra vind og sol frem mod 2030, tilføje 4–6 GW elektrolysekapacitet og udvide havvind fra 2,7 GW til cirka 12 GW.⁵
Hvis netudbygningen tager 5–10 år, er nogle af disse mål udsat for eksekveringsrisiko — ikke på grund af teknologi eller økonomi, men fordi infrastrukturen til at tilslutte projekterne ikke er klar i tide.
Strategiske konsekvenser for udviklere og investorer
For dem, der planlægger nye projekter
Forvent flerårige tidslinjer. Hvis jeres projekt kræver ny netkapacitet, bør I regne med 5–10 år allerede i den tidligste planlægning. Det er ikke pessimisme; det er infrastrukturudviklingens dokumenterede virkelighed.
Prioritér modenhed. Under first-ready, first-served-reglerne rykker projekter med plantilladelse, arealrettigheder og finansiering frem i køen. Spekulative ansøgninger uden disse elementer risikerer forsinkelse på ubestemt tid.
Forstå de regionale forskelle. Kapacitetsbegrænsningerne varierer fra netområde til netområde. Tjek Energinets kapacitetskort, før I vælger lokation.
Overvej alternativer til nye tilslutninger. Hvis I har en eksisterende nettilslutning med uudnyttet kapacitet, kan I muligvis etablere batterier, fleksibelt forbrug eller forbrugsrespons uden at vente på ny infrastruktur.
For dem med eksisterende nettilslutninger
Knapheden på netadgang skaber muligheder for virksomheder, der allerede har en tilslutning.
Vurdér jeres ledige kapacitet. Hvis jeres facilitet har tildelt kapacitet ud over det faktiske spidsforbrug, har I muligvis "headroom", der kan understøtte yderligere aktiviteter.
Overvej batterilagring. Et batterisystem kan udnytte den ledige tilslutningskapacitet til energiarbitrage, peak shaving eller systemydelser — og skabe indtægter fra et aktiv, der ellers ville stå ubrugt.
Anerkend den strategiske værdi. Jeres nettilslutning er nu en konkurrencefordel. Konkurrenter, der planlægger lignende projekter, kan stå over for års ventetid.
Mulige markedseffekter
Netbegrænsninger kan få afledte effekter på energimarkederne:
Mindre konkurrence: Hvis færre nye projekter kan tilsluttes, møder eksisterende solparker, batterianlæg og fleksible industriforbrug mindre konkurrence.
Stærkere priser på systemydelser: Med begrænset udbud af fleksibilitetsaktiver kan markedspriserne for frekvensregulering og andre ydelser forblive stærke.
Aktivernes værdi: Eksisterende nettilsluttede aktiver kan stige i værdi, i takt med at tilslutningsknapheden varer ved.
Hvornår dette ikke gælder
Ikke alle projekter står over for flerårig ventetid:
Private tilslutninger er ikke berørt af den aktuelle pause
Mindre erhvervstilslutninger kan fortsætte som normalt afhængigt af det lokale netselskabs kapacitet
Projekter med eksisterende tilslutningsaftaler fortsætter som planlagt
Behind-the-meter-anlæg, der ikke kræver ny netkapacitet (f.eks. tagsolceller med batterilagring til eget forbrug)
Hvis jeres projekt er i lille skala, bag måleren eller allerede har en tilslutningsaftale, påvirker køsituationen jer måske ikke direkte — selvom regionale kapacitetsbegrænsninger stadig kan skabe indirekte forsinkelser.
FAQ
Hvor længe varer Energinets tilslutningspause?
Energinet har meldt minimum tre måneder ud fra marts 2026, "eller indtil der er et samlet overblik over konsekvenserne af den aktuelle efterspørgsel, og nye tiltag er implementeret for at øge kapaciteten".¹ Den præcise varighed er fortsat usikker.
Påvirker det min eksisterende nettilslutningsaftale?
Nej. Projekter med eksisterende tilslutningsaftaler fortsætter som planlagt. Pausen gælder kun nye ansøgninger.¹
Kan jeg tjekke den tilgængelige netkapacitet i mit område?
Ja. Energinet offentliggør kapacitetskort, der viser den aktuelt tilgængelige kapacitet på transmissions- og distributionsniveau.
Hvad er "first-ready, first-served", og hvordan påvirker det mit projekt?
Siden februar 2026 prioriterer Danmark nettilslutninger efter projektmodenhed frem for ansøgningsdato. Projekter med plantilladelse, arealrettigheder og finansiering rykker foran spekulative ansøgninger. Er jeres projekt modent, kan I vinde prioritet; er det ikke, kan I stå over for længere ventetid.
Er situationen i Danmark lige så slem som i Holland?
Ikke endnu. Holland har 10+ års ventelister i nogle regioner og hele provinser lukket for nye store tilslutninger. Danmark ser ud til at være i en tidligere fase, men udviklingen peger på, at lignende begrænsninger kan opstå.
Kan batterilagring hjælpe mig med at undgå at vente på en ny tilslutning?
Muligvis. Hvis jeres eksisterende tilslutning har ledig kapacitet, kan batterilagring hjælpe jer med at hente mere værdi ud af den nuværende kapacitet uden behov for yderligere netadgang. Det hjælper ikke, hvis I ikke har en eksisterende tilslutning, men det kan udskyde eller fjerne behovet for en større.
Hvad sker der med projekter, der allerede står i køen?
Eksisterende køpositioner revurderes under det nye first-ready, first-served-system. Modne projekter bør fastholde eller forbedre deres position; spekulative projekter kan blive nedprioriteret.
Løser netudbygningsplanerne problemet?
Energinets investering på 36 mia. DKK frem til 2027 hjælper, men med udbygningstider på 5–10 år vil begrænsningerne vare ved i årevis, selv med accelererede investeringer. Efterspørgslen vokser fortsat hurtigere end infrastrukturen.
Kilder
Ingeniøren: Electrical grid is reaching its limits: Energinet puts all new connections on hold — Se kilde
[Tier 2]EnergyWatch: Energinet puts 60GW grid connection on hold — Se kilde
[Tier 2]ECFR: Gridlock: Why Europe's electricity infrastructure is holding back the green transition — Se kilde
[Tier 2]TenneT: No extra space on electricity grid in large part of Noord-Holland next decade — Se kilde
[Tier 1]REGlobal: Denmark's Green Transition: Energinet releases long-term grid development plan — Se kilde
[Tier 2]NESO: NESO implements electricity grid connection reforms to unlock investment in Great Britain — Se kilde
[Tier 1]Energinet: Udmelding om implementering af first-ready, first-served
[Tier 1]Europa-Kommissionen: Guidance on efficient grid connections C(2025) 8473 final — Se kilde
[Tier 1]
Kildeniveauer: [Tier 1] = TSO-/myndighedsdokumenter. [Tier 2] = Branche-/akademiske kilder. [Tier 3] = Leverandørindhold.
Næste skridt
Netadgang er ved at blive en strategisk overvejelse — ikke bare et flueben i tilladelsesprocessen. Uanset om I planlægger et nyt projekt eller vil have mest muligt ud af en eksisterende tilslutning, er det afgørende at forstå kapacitetslandskabet.
Hvis I har en eksisterende nettilslutning: Overvej, om I udnytter hele den tildelte kapacitet. Ledig kapacitet kan understøtte batterilagring, fleksibelt forbrug eller andre indtægtsgivende aktiviteter uden behov for yderligere netadgang.
Hvis I planlægger et nyt projekt: Indarbejd realistiske tidslinjer i planlægningen. Prioritér at få modenhedskriterierne (tilladelser, arealrettigheder, finansiering) på plads, da de afgør køpositionen under de nye regler.
For en detaljeret vurdering af jeres nettilslutnings udnyttelse og muligheder kan Auxilium hjælpe med at analysere jeres forbrugsprofil og identificere muligheder for at hente mere værdi ud af jeres eksisterende infrastruktur.